Them by og område
Them by ligger centralt midt i det jyske søhøjland omkranset af store skove. Afstanden til større byer er:
- Silkeborg- 10 km, 11 minutter i bil, 30 minutter på cykel via naturstien
- Herning – 40 km, 33 minutter i bil
- Aarhus – 52 km, 42 minutter i bil
- Vejle – 54 km, 46 minutter i bil
- Horsens – 36 km, 35 minutter i bil
Naturen omkring Them
Næppe noget sted i Danmark er naturen mere mangfoldig end i området ved Them.
Området er karakteriseret ved at have været lige på kanten af israndslinjen, idet området vest for Them er udpræget smeltevandsslette, mens området øst og syd er karakteriseret ved morænelandskab.
Isens bearbejdning af landskabet efterlod en lang række søer, der i dag er tilgængelige for publikum. Søerne og de store skove omkring Them giver fantastiske muligheder for friluftsaktiviteter.
Af interessante områder kan fremhæves:
- Himmelbjerget – brug skovene aktivt og se ud over Silkeborg Søerne
- Salten Langsø – oplev rigt fugleliv
- Vrads – oplev heden og de rene søer
- Naturstien- på cykeltur mellem Silkeborg – Them – Vrads – Bryrup
Aktiviteter omkring Them by
Frisholm Skole
450 elever fordelt på 2 spor per årgang fra 0’te til 9’ende klassetrin. Skolen ligger nabo til Frisholmparken og forbundet hertil via stisystemer. I tilknytning til skolen findes også SFO og klub. www.frisholmskole@silkeborg.dk
Them Hallerne
Som nabo til Frisholm Skole ligger Them Hallerne. Der finder du sportshaller, fodboldbaner, svømmehal, fitness-center, welness-afdeling, fysioterapi, café mv. www.themhallerne.dk
Toftebjerg
I den sydlige del af Them by finder du medborgerhuset Toftebjerg. Her holder biblioteket til, og der afholdes mange aktiviteter som koncerter, foredrag, sang, film, dans mv. I caféen kan du nyde hjemmelavet mad. www.toftebjerg@silkeborgbib.dk
Sport og fritid
Them GF står som arrangør af gymnastik, fodbold, håndbold, badminton, idræt om dagen – en lang række tilbud til alle aldersgrupper. www.themgf.dk
Them svømmeklub tilbyder alt fra aqua-fitness, babysvømning, familiesvømning til motionssvømning. Se mere på www.themsvoemmeklub.dk
Them Skytteforening tilbyder børn som voksne undervisning og træning i skydning på 15 m indendørs bane. Se www.themskytteforening.dk
Himmelbjerg Golf Club tilbyder, på sin 18 hullers bane i skønne omgivelser, frisk luft og gode oplevelser. www.himmelbjerggolf.dk
KFUM-spejderne tilbyder aktiviteter for børn fra 2. Klasse. www.themspejder.gruppesite.dk
Børnepasning
Med Askehuset og Them Børnehave tilbyder Silkeborg Kommune pasning til de 0-6 årige. Yderligere tilbydes pasning i kommunal dagpleje. Som alternativ hertil tilbyder Stengården privat pasningsordning. www.silkeborg.dk/Kommunen/Institutioner/Dagpleje-vuggestuer-og-boernehavereller www.stengaarden-hestehaven.dk